mandag den 11. april 2011

Nyt fra Premier League

Skrevet af Nicholas Isak Jørgensen

Nani er skuffet over fravalg i afstemningen om årets spiller i England, Sturridges fremtid ligger i Chelsea og Carragher ser frem til ny sæson. Så er der nyheder!


Manchester United-spilleren Nani er skuffet over, at han ikke er blandt de nominerede til prisen som Årets Spiller i England.

Den engelske spillerforening, PFA, har nomineret syv spillere til Årets Spiller i England. De syv kandidater er Samir Nasri fra Arsenal, Gareth Bale og Rafael van der Vaart fra Tottenham, Nemanja Vidic fra Manchester United, Carlos Tevez fra Manchester City, Charlie Adam fra Blackpool og endelig Scott Parker fra West Ham.
Disse nomineringer har medført en del kritik fra Uniteds hurtige og eksplosive kant Nani som siger således til SportingLife: 
"Jeg synes, jeg har gjort det godt, så jeg er skuffet over ikke at være nomineret. Selvfølgelig har alle en mening, og jeg håber, at folk næste gang vil se mere på, hvad jeg gør, hvis jeg gør det godt"
Mange mener at den helt store favorit er Nanis holdspiller Nemanja Vidic som er favorit til prisen. 
Unge Sturridge har for alvor fundet målformen i Bolton efter at han i januartransferen blev lejet ud fra de forsvarende mestre fra Chelsea. 8 mål i 9 kampe er det blevet til indtil videre og manager Coyle har da også udtrykt sin trang til at holde på Sturridge til næste år. Men sådan bliver det nok ikke. Sturridge mener nemlig selv, stadigvæk at han har noget at skulle have sagt i Chelsea:
 Min fremtid er hos Chelsea. Jeg har ikke andre mål end at blive fast mand der. Hvis jeg opnår det, så glimrende. Hvis ikke, skal jeg selvfølgelig vurdere situationen. Men jeg er Chelsea-spiller og elsker at spille for klubben, siger Sturridge ifølge Skysports. 
Sturridge er en af mange profiler hos Englands U21 hold som gæster Danmark til sommer! 
Jamie Carragher og Liverpool ser nu efter endnu en under middel sæson frem imod transfervinduet og den kommende sæson. Liverpool gik senest til værks da man i januar signede Newcastle bokspilleren Andy Carroll og Ajax' farvestrålende angriber Luiz Suarez. Det er åbenbart ikke nok og nu agter man igen at spendere penge på markedet til sommer for at kæmpe sig tilbage i toppen af Premier League! 
- Jeg tror, der vil være en god fornemmelse op til sommerpausen og næste sæson, siger Jamie Carragher til Liverpools hjemmeside.

- Som spillere skal vi sørge for at gøre vores arbejde, men vi er også selv ligesom fans, vi elsker at se topspillere komme til klubben, og forhåbentlig sker det.
- Alle er glade for det, vi lavede i januars transfervindue, og forhåbentlig vil noget lignende ske til sommer.

- Jeg tror alle i baghovedet ser frem til næste sæson, efter at vi også røg ud af Europa League.

Carragher understreger dog, at han og Liverpool endnu ikke har opgivet håbet om at ende på pladsen i ligaen som giver kvalifikation til næste sæsons Europa League. Liverpool kan tage et skridt i den retning ved at vinde aftnens topkamp mod Manchester City.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar