fredag den 1. april 2011

Roland Nilsson skal afløse Ståle!

Skrevet af Nicholas Isak Jørgensen

Endelig blev det officielt!

Efter mange måneders spekulationer er det endelig blevet offentliggjort hvem der skal erstatte succestræneren Ståle Solbakken i FCK. Det er blevet, som mange ventede, Malmö træneren Roland Nilsson som fra næste sæson af skal prøve at videreføre Solbakken og FC Københavns succes.

"Roland begynder sit arbejde hos FC København snarest muligt. Vi er i god dialog med Malmø FF, og jeg er overbevist om, at begge parter er interesseret i at finde en fornuftig løsning. Det ligger i hvert fald fast, at vi har en ny cheftræner pr. 1 juli" siger sportsdirektør Carsten V. Jensen til FCK's hjemmeside og fortsætter så:

"Vi fik i sin tid, og relativt hurtigt i processen sat en profil på vores nye cheftræner. Højtprioriterede kriterier som enighed omkring det grundlæggende spillekoncept i klubben, international erfaring, skandinavisk baggrund og referencer samt dokumenterede resultater, lever Roland Nilsson mere end op til. Samtidig besidder han menneskelige egenskaber som vi sætter stor pris på. Derfor er valget af Roland logisk, og vi er rigtig godt tilfreds med hele forløbet. Vi glæder os til at kunne præsentere Roland i København" Slutter Carsten V. Jensen.

47-årige Roland Nilsson er heller ikke helt berøvet erfaring. Han har 116 A-landskampe, UEFA Cup-vinder, svenske mesterskaber som spiller og træner og senest en kåring som årets træner i Sverige 2010.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar