fredag den 25. marts 2011

Modric fyrer op under kampen om 4.pladsen!

Skrevet af Nicholas Isak Jørgensen
Tottenhams kroatiske midtbanedirigent Luka Modric har i dag sprøjtet mere olie på den i forvejen brændende kamp om 4. pladsen i Premier League.

Modric og Spurs snuppede sidste år den Champions League givende 4. plads fra netop Manchester City, i næstsidste spillerunde, og det lader til at kunne blive lige så spændende i år. Modric samler i hvert fald tropperne og han er ikke i tvivl om at hans hold snupper 4. pladsen foran City.

- Det bliver hårdere end sidste år, men jeg mener vi har et stærkt hold, og jeg tror vi kan gøre det igen. Jeg mener vi er bedre end dem, og vi har stadig en kamp mod dem. Den kamp bliver afgørende for, hvem der slutter som nummer fire, og hvem der slutter som nummer fem, siger Modric til SkySports.

Tottenham og Modric har da også imponeret alt og alle med deres flotte sejr over A.C. Milan i den første runde af Champions League slutspillet. De er blev rost for deres flotte offensive spil og at de - som man så imod Milan - alligevel kan lukke af i defensiven når det bliver nødvendigt!

Det ser anderledes sort ud for Manchester City og deres Europaeventyr i år. Man tabte skuffende til Dynamo Kiev og dermed sluttede deres tur i Europa League.

Så Udover at det er en kamp om at komme med i Europas fineste klubturnering, så kan Roberto Mancini, hvis hans hold ikke formår at komme i top 4, efter alt sandsynlighed godt begynde at finde sig et nyt job. Mange siger at Manchester City's ejer Sheikh Mansour bin Zayed al-Nahyan har stillet et ultimatum om minimum en Champions League deltagelse til næste sæson.

Tottenham og Manchester City mødes i en måske altafgørende kamp i 3. sidste spillerunde af Premier League. Der er lagt op til drama og hård fight om den Champions League givende 4. plads!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar