mandag den 28. marts 2011

Avis: United enige med Atl. Madrid!

Skrevet af Nicholas Isak Jørgensen 

Den spanske avis Sport har i dag skrevet at Manchester United er blevet enige med Atletico Madrid om en sommertransfer af kæmpetalentet David De Gea.

Der har længe været mange spekulationer om den næste afløser for "De Røde Djævles" målmand Edwin Van der Saar. Neuer fra Schalke har været meldt på vej, ligesom Liverpools Pepe Reina også er blevet nævnt flere gange.

Nu ser alt dog ud til at det bliver den spanske David De Gea som skal afløse den hollandske supermålmand. Den blot 20-årige keeper har været fast mand i Atl. Madrid hele sæsonen og har vist flere prøver på sit talent!

Avisen skriver også at Madrid-klubben holdt møde med Manchester United om sommertransferen og aftalen skulle være blevet indgået af både De Gea og hans spanske arbejdsgiver.

Så nu mangler David De Gea blot at bestå et lægetjek og så er han klar til at blive den næste målmand i den engelske storklub. Det må regnes som værende et signal til danske Anders Lindegaard om at man ikke agter at satse på ham og at han vil blive brugt som reserve for De Gea som forventes at blive starter næste år.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar